Siden april 2010 har jeg overladt dotninjas.dk fuldstændig i ne0san’s og pandasan’s kompetente hænder.  Men jeg har fornylig anskaffet mig en LG Optimus 7, der kører med Windows Phone 7, og sådan et indkøb er et oplagt emne til en blog, for der skal lidt arbejde til for at få det til at køre optimalt.  Mere om det nedenfor og forhåbentlig i nogle følgende indlæg.

Jeg vil egentlig ikke bruge så meget tid på at anmelde selve telefonen.  Den er fin og lækker i designet (men nok ikke “iPhone 4 fin og lækker”) med en dejlig stor skærm, og selve WP7 OS er et frisk pust ovenpå iOS og alle iOS klonerne, der er derude.  Den kan ikke multitaske og andet sjov, men det fungerer rigtig godt med tiles og de såkaldte panorama views, og når apps følger WP7’s design guide kaldet Metro er tingene meget lækre at arbejde med.

Dette var min anmeldelse af WP7 og LG Optimus 7.  Nu videre til opsætning, så man kan få lov til at bruge sine surt optjente penge i marketplace.

Et af de største problemer med WP7 i Danmark er, at den ikke officielt er kommet til Danmark.  Det betyder, at man som dansker ikke umiddelbart har adgang til marketplace, hvilket er Microsoft’s svar på iTunes App Store.  Men fortvivl ej – der er (vistnok flere) måder at omgå det på.  Følgende er, hvad jeg gjorde for at få adgang til marketplace i UK:

  1. Opret en Windows Live konto, hvor du angiver UK som dit hjemland.
  2. Opret en en Zune konto, hvor du angiver en rigtig adresse i UK.  Jeg brugte min storesøster’s adresse, idet hun tilfældigvis bor i England.  Denne adresse benyttes som billing address, men jeg har ikke oplevet, at der rent faktisk bliver sendt noget fysisk brev til adressen fra Zune.
  3. Tilknyt et kreditkort til den nyoprettede Zune konto.
  4. Download og installer Zune softwaren.  Zune benyttes til at synkronisere musik, video og billeder med telefonen.  Zune synkroniserer ikke med Outlook, og der er ingen umiddelbar måde at gøre det på.  Det vil jeg måske skrive om på et andet tidspunkt. 
  5. Zune klienten benytter de regionale settings på computeren, og så længe de er sat til Danmark, vil Zune ikke tillade login og adgang til marketplace via din pc.  Gå derfor i kontrolpanelet og vælg “Skift grænsefladesprog”.  Gå til fanen “Placering” og vælg “Storbritannien”.    Udklip
  6. Start Zune op igen og du vil opdage en “Sign in” knap øverst til højre.

Så er det tid til at sætte selve telefonen op.  Jeg kan ikke helt huske fremgangsmåden her, men jeg mener, det var noget i retning af følgende:

  1. Vælg “Settings”.
  2. Vælg “email & accounts”. 
  3. Vælg “add an account” og klik “Windows Live”.  Jeg mener at kunne huske, at WP7 kommer med en advarsel om, at den første oprettede Windows Live konto vil være den, der fremover er tilknyttet telefonen.  Derfor skal du bruge den Windows Live UK konto, du oprettede tidligere.

Det var det.  Det tog mig lidt tid at rode rundt mellem for at få det til at spille, men i virkeligheden er det meget få trin, der skal til.  Så vidt jeg kan se, er det desværre nødvendigt at oprette en ny Windows Live konto, hvor man angiver UK som land, da det land, der optræder i Zune profilen, er styret af ens Windows Live login.  ´