Som ne0san skrev i velkomstindlægget vil vi fremover ikke kun skrive indlæg om .net kode, så jeg vil benytte chancen til at lægge ud med lidt hardcore game relateret :-)

For et par år siden gik spiludvikling.dk i Kaptajn Kaper selvsving og det endte med at selveste P.O. Frederiksen fandt den originale kildekode til den engelske version. Et par fyre fra spiludvikling.dk gik i gang med at udvikle en mobil version, der var mere end blot et remake. Selv synes jeg det kunne være sjovt at lave en online version nu hvor kildekoden faktisk var tilgængelig og man dermed kunne komme ret tæt på den originale udgave. Det blev dog kun til lidt sjov med at læse BASIC kode og tage et par screenshots hist og her.

Rune P. Olsen har dog været noget mere målrettet, og forleden faldt jeg over hans Java version, der ligger fantastisk tæt op af den originale version. Nu hvor CS arrangementet blev aflyst kan du jo overveje at spille denne klassisker i stedet!