The Room fra Fireproof Games er et fængslende og flot spil til iPad 2 eller senere. Spillet tager sin begyndelse med et mystisk skab med hemmelige låger, gåder og knapper. Mens man arbejder sig længere og længere ind i skabet, udfolder der sig samtidig en historie, hvor ikke alt er, som det ser ud.

Spilkoncepten er relativt enkelt; drej, tryk og slide på alle de dimser, man kan komme i nærheden af. De fleste små puzzles kan gennemføres i løbet af få minutter, men da der er læssevis af ting at interaktere med, så er der alligevel nogle timer i spillet. Hvis man går i stå undervejs vil det være muligt at få op til tre hints pr. udfordring, hvilket til tider kan være nødvendigt som casual gamer, hvis man lige skal være sikker på, at det nu er det rigtige hjørne, man har gang i. Det hele er pakket ind i flot 3D grafik og stemningsfuld lyd, og fås netop nu på Halloween tilbud til 13kr., hvilket er alle pengene værd.

Nedenfor følger et par screenshots fra et stykke inde i spillet.

 

Denne sommer bliver fyldt med 5 nye episoder af klassikeren Monkey Island med titlen Tales of Monkey Island.

Disse episoder skal ikke forveksles med The Secret of Monkey Island Special Edition som er et remake af det første Monkey Island spil til bl.a. Xbox Arcade. Det bliver helt nye eventyr for Guybrush Threepwood og kommer til PC og Wii som downloads i løbet af sommeren. De bliver skabt af en gruppe af tidligere Lucas Arts medarbejdere, dog ikke Ron Gilbert som kører sit eget projekt som beskrives som Monkey Island meets Diablo.

Jeg glæder mig ihvertfald til at få lidt gang i adventure genren igen og hvorfor ikke starte med kongen?

Fredag den 29. maj 2009 er som bekendt ninjas CS tid. Vi spiller på Boomtown fra kl. 19. For dem som ønsker at lade op til strabadserne, så prøver vi at finde et (tilfældigt) bord på den nærliggende Cafe Rene omkring kl. 17. Smid gerne en kommentar om hvor (og hvornår du dukker op).

Hvad er bedre til at teste YouTube plugin til BlogEngine.Net end den nye Mass Effect 2 Teaser Trailer?

Hvis man har en Xbox 360 (og det har alle Microsoft fanboys som jer), så skal man også ha' Mass Effect. BioWare arbejder på at Mass Effect 2 bliver klar i 2010. Som om ventetiden ikke var lang nok i forvejen, så bliver vi præsenteret for denne trailer som gør det hele værre. Det grænser til tortur. Anyway... enjoy!

Som ne0san skrev i velkomstindlægget vil vi fremover ikke kun skrive indlæg om .net kode, så jeg vil benytte chancen til at lægge ud med lidt hardcore game relateret :-)

For et par år siden gik spiludvikling.dk i Kaptajn Kaper selvsving og det endte med at selveste P.O. Frederiksen fandt den originale kildekode til den engelske version. Et par fyre fra spiludvikling.dk gik i gang med at udvikle en mobil version, der var mere end blot et remake. Selv synes jeg det kunne være sjovt at lave en online version nu hvor kildekoden faktisk var tilgængelig og man dermed kunne komme ret tæt på den originale udgave. Det blev dog kun til lidt sjov med at læse BASIC kode og tage et par screenshots hist og her.

Rune P. Olsen har dog været noget mere målrettet, og forleden faldt jeg over hans Java version, der ligger fantastisk tæt op af den originale version. Nu hvor CS arrangementet blev aflyst kan du jo overveje at spille denne klassisker i stedet!

!CS

Det ser ikke ud til, at Counter-Strike arrangementet bliver til noget i denne omgang.  Vi har fået omkring 3½ tilmeldinger inkl. ninjaerne selv.  Det er for lidt :-(

Vi må prøve igen en anden gang...

For at fejre det nye design på dotninjas.dk, vil vi forsøge at arrangere en Counter-Strike aften for alle ninjaer (n00bs som ikke-n00bs) på Boomtown den 24. oktober kl. 19.

Tilmelding sker ved at tilføje en kommentar til denne blog senest fredag den 17. oktober.

Håber, vi ses!